Månekalender · Moon calendar

Månedage

Nymåne og fuldmåne er traditionelt hviledage i Astanga yoga. Her finder du den kommende månefase og en oversigt 12 måneder frem, beregnet automatisk for København.

Det har altid været en tradition i Astanga Yoga at holde pause fra asana praksis på nymåne og fuldmåne (tithis).

Question: "Why should we not practice on full and new moon days"?

Answer: "That day is very difficult day. Two stars one place (conjunction) is going. New moon also, full moon also. That day very dangerous day. You (take) practice (on that day), anyone can have a small pain starting. That pain is not going very quickly. Long time heis taking. Some broken possible. That is why that day don't do".

K Pattabhi Jois, Public Talks on Ashtanga Yoga – France 1991

På nymåne og fuldmåne står solen, månen og jorden i særlige positioner i forhold til hinanden, hvilket blandt andet kommer tydeligt til udtryk i de kraftigere tidevandsforskelle omkring disse månefaser. Inden for Astanga Yoga traditionen har disse dage længe været betragtet som hviledage fra asana praksis.

Når asana praktiseres regelmæssigt, er hvile også en vigtig del af praksissen. De to månedlige månedage skaber en naturlig rytme mellem praksis og restitution, giver kroppen tid til at regenerere og giver os mulighed for at træde lidt tilbage fra intensiteten og disciplinen i den daglige praksis.

Derfor tilbydes der ikke Mysore undervisning eller Led Class på nymåne og fuldmåne.

Månedag for erfarne udøvere: Træd væk fra asana praksis og giv kroppen mulighed for at restituere efter den samlede belastning fra regelmæssig praksis. Sov lidt længere, gå en tur, meditér, studér eller gør ganske enkelt lidt mindre. Læg mærke til, hvad der sker, når den velkendte disciplin i den daglige praksis bliver afbrudt. Hvile er ikke adskilt fra praksis, men en del af dens rytme. Månedagene skaber plads til restitution, refleksion og fornyet energi, inden vi vender tilbage til måtten.

Lige nu

Næste måne-fase

Det næste år

Månefaser 12 måneder frem

Tidspunkterne beregnes automatisk ved hjælp af en astronomisk algoritme (Meeus), præcist til få minutter. De vises i din enheds tidszone , og i København, hvis du befinder dig et andet sted, så du kan planlægge din praksis både hjemmefra og på farten. Særlige begivenheder som supermåne, solformørkelse og blodmåne (total måneformørkelse) er markeret ud for det pågældende tidspunkt.